Fysisk arbejdsmiljø kan defineres som alt, der vedrører de fysiske rammer på arbejdspladsen. Et godt fysisk arbejdsmiljø er vigtigt for dine medarbejderes ve og vel. Alene I 2019/20 var muskel- og skeletbesvær nemlig årsag til 30 % af alle arbejdsrelaterede sygdomstilfælde og til 27 % af alle tabte arbejdsdage på grund af arbejdsrelateret sygdom. Samtidig blev der i alt registrereret 3,1 millioner ikke-fatale arbejdsulykker i EU, heraf 2.200 med dødelig udgang. Og selvom det er en nedgang i forhold til tidligere, er det stadig alt for mange.
Fysisk arbejdsmiljø kan defineres som alt, der vedrører de fysiske rammer på arbejdspladsen. Et godt fysisk arbejdsmiljø er vigtigt for dine medarbejderes ve og vel. Alene I 2019/20 var muskel- og skeletbesvær nemlig årsag til 30 % af alle arbejdsrelaterede sygdomstilfælde og til 27 % af alle tabte arbejdsdage på grund af arbejdsrelateret sygdom.
Samtidig blev der i alt registrereret 3,1 millioner ikke-fatale arbejdsulykker i EU, heraf 2.200 med dødelig udgang. Og selvom det er en nedgang i forhold til tidligere, er det stadig alt for mange.
Årsagen til den høje frekvens af sygdom og ulykker kan ofte findes i det fysiske arbejdsmiljø. Men hvad dækker “fysisk arbejdsmiljø” specifikt over? Hvad udgør et godt et af slagsen? Og hvem har i sidste ende ansvaret for, at de fysiske rammer er i orden?
Bliv klogere herunder, hvor vi sætter fokus på det fysiske arbejdsmiljø.
Begrebet ”fysisk arbejdsmiljø” dækker kort fortalt over de fysiske rammer på arbejdspladsen. Herved menes både indretning i form af eksempelvis kontormøbler eller produktionsanlæg og fysiske rammer i form af blandt andet støj, støv, lugte og træk.
Sammenfattet er de fysiske forhold på arbejdspladsen altså alt dét, du kan sanse.
Er indeklimaet på din arbejdsplads dårligt, er der beskidt eller på anden vis støvet, er der enten for varmt eller for koldt, så er det alt sammen en del af det fysiske arbejdsmiljø. Samtidig er det selvfølgelig det fysiske arbejdsmiljø, der halter, hvis ikke du har en ordentlig kontorstol, eller hvis maskinerne på din arbejdsplads ikke er optimale. Det kan i sidste ende føre til muskel- og skeletbesvær, hvis jeres fysiske arbejdsmiljø er suboptimalt.
Hvad er forskellen på fysisk og psykisk arbejdsmiljø?
Det fysiske arbejdsmiljø henviser til de rammer, du kan mærke, lugte, se eller på anden vis sanse. Det psykiske arbejdsmiljø er sværere at definere klart, men handler om de psykosociale forhold.
Lidt forsimplet kan man sige, at det psykiske arbejdsmiljø i vid udstrækning er forbundet med dit følelsesregister. Her kigges blandt andet på tidspres, urealistiske forventninger eller høje krav til din koncentration, som kan stresse og presse dig. Chikane, mobning eller ligefrem trusler er naturligvis også eksempler på dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Hvor det fysiske arbejdsmiljø kan korrigeres ved hjælp af konkrete ændringer i for eksempel indretning og støjdæmpning, er det noget sværere at rette op på et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Dét kan kræve omfattende organisatoriske ændringer.
I resten af dette skriv vil fokus være på de fysiske rammer på arbejdspladsen. Dog er det (mindst) lige så vigtigt at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø indgår således også i Arbejdsmiljøloven:
1. Ved loven tilstræbes at skabe
et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.
Der er ikke nogen definitiv opskrift på et godt fysisk arbejdsmiljø. Dog kan vi sige så meget som, at et godt fysisk arbejdsmiljø betyder, at du kan udføre dit job både sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Samtidig handler det gode fysiske arbejdsmiljø om at skabe et ergonomisk arbejdsmiljø.
Modsat hvad mange tror, drejer ergonomi sig ikke blot om korrekt indstillede kontorstole. Slår du ordet ”ergonomi” op i en ordbog, lyder ordforklaringen nemlig således: ”Læren om tilpasning af arbejdsredskaber og øvrige arbejdsforhold så de fysisk og fysiologisk bliver mest hensigtsmæssige for mennesket”. Et ergonomisk arbejdsmiljø er således kort og godt et arbejdsmiljø, hvor arbejdsredskaber og -forhold fra ende til anden er tilpasset menneskekroppen. Hvad dét konkret betyder, afhænger i høj grad af typen af arbejde.
Pst! Et værktøj, der kan hjælpe med at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø og sikkerheden på arbejdspladsen, er den lovpligtige sikkerhedsrundering.
Lad os kigge på nogle eksempler.
Det fysiske arbejdsmiljø på kontoret
Arbejder du på kontor, handler det gode fysiske arbejdsmiljø i høj grad om indretningen af arbejdspladsen og dine arbejdsredskaber.
Din krop er ikke skabt til stillesiddende arbejde, og det er derfor vigtigt, at du blandt andet har et passende skrivebord og en justerbar kontorstol til rådighed for at undgå nedslidning. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du blive klogere på konkrete krav til indretningen af kontoret.
Foruden kontormøblerne er blandt andet støjniveau, temperaturer og belysning i det fysiske arbejdsmiljø på et kontor.
Som udgangspunkt bør der være 20-22 grader varmt på et kontor. Temperaturen må i hovedreglen ikke komme under 18 grader og bør ikke overstige 25 grader. I forhold til støj er det relevant – særligt i åbne kontormiljøer – at benytte passende støjdæmpning.
For at sikre et godt fysisk arbejdsmiljø i forbindelse med produktion, er det blandt andet essentielt at have de rette maskiner til rådighed. Arbejdet skal udføres således, at du som medarbejder skal anstrenge dig så lidt som muligt, og arbejdsstillinger skal tilpasses dig – ikke omvendt.
Generelt bør belastende arbejdsstillinger så vidt muligt undgås i enhver type arbejde. Ordet ”arbejdsstillinger” henviser til de positioner, hvori du udfører dit arbejde. Der er naturligvis masser af arbejdsstillinger, der ikke er skadelige, men desværre også mange, der er. Særligt hvis du befinder dig i den samme arbejdsstilling i en stor del af din arbejdsdag, kan det have negative konsekvenser.
I forbindelse med alle typer ensidigt arbejde bør arbejdsgiveren være særligt opmærksom på at indlægge pauser. Dét gælder uanset, om arbejdet udføres på en fabrik, et kontor eller eksempelvis i et køretøj, som det er tilfældet for chauffører.
Det fysiske arbejdsmiljø på byggepladsen
På en byggeplads udføres der typisk hårdt fysisk arbejde. Hårdt fysisk arbejde defineres ved, at du for eksempel går eller står meget, udfører tunge løft eller bærer på materialer i lang tid ad gangen.
Arbejder du på en byggeplads, kan du naturligvis også udføre ensformigt arbejde, ligesom du kan på et kontor eller en fabrik. Typisk vil det imidlertid være de fysiske belastninger af muskler og led, der er i fokus, når der skal skabes et godt arbejdsmiljø på en byggeplads. Derudover kan der her være nogle helt konkrete krav i forhold til kemikaliehåndtering eller kræftrisikable stoffer og arbejdsprocesser.
Hvad kan være et dårligt fysisk arbejdsmiljø?
Belastende arbejdsstillinger, ensformigt arbejde samt arbejde i varme, ildelugtende eller beskidte lokaler er eksempler på dårligt fysisk arbejdsmiljø. Dog er listen meget længere, for alt, hvad der danner rammen om dit arbejde er en del af det fysiske arbejdsmiljø.
Når det kommer til godt eller dårligt arbejdsmiljø, handler det langt hen ad vejen om balance. Dét gør opgaven med at skabe et godt arbejdsmiljø sværere. Eksempelvis kan hårdt fysisk arbejde – hvilket også omfatter at gå og stå meget – skabe et dårligt fysisk arbejdsmiljø, men stillesiddende arbejde er heller ikke godt. Fysisk aktivitet giver således et bedre arbejdsmiljø. Samtidig må der ikke være for meget aktivitet.
Generelt er mange arbejdsopgaver og -stillinger ikke skadelige i sig selv, men bliver det i længden. At skabe et godt arbejdsmiljø handler således blandt andet om passende afveksling.
Hvem skal sørge for at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt?
Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at du kan udføre dit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Dét står der i arbejdsmiljøloven:
”§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.”
Af arbejdsmiljøloven fremgår dog også, at ”Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte.” Selvom det i sidste ende er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøet er både sundt og sikkert, spiller du som ansat således også en rolle. Du skal bidrage til at skabe et godt både psykisk og fysisk arbejdsmiljø ved at deltage i det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Du kan eventuelt lade dig inspirere af vores blogindlæg: 6 trin til din arbejdsmiljøledelse.
I en mindre virksomhed med færre end ti ansatte, kan du gå direkte til din leder, hvis du har inputs eller forslag til de fysiske arbejdsmiljø-regler. I større virksomheder er der en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter, du kan gå til. Læs mere om arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøorganisationernes ansvar.
Uanset virksomhedens størrelse gælder det, at der skal udføres en arbejdspladsvurdering (APV). En APV dækker fysisk arbejdsmiljø, lige så vel, som den dækker andre faktorer, der har indvirkning på dit arbejde.
Fysisk arbejdsmiljø: Politik og regler
Der er nogle helt klare regler for det fysiske arbejdsmiljø. Blandt andet er der regler om, hvor meget man må løfte på arbejdet, og hvornår der skal bruges personlige værnemidler.
Af Arbejdstilsynets hjemmeside kan du blive klogere på konkrete regler. Her kan du desuden finde vejledninger til at mindske negative fysiske påvirkninger i arbejdsmiljøet, herunder for gravide og ammende. Herudover kan det være relevant at kigge på branchevejledninger for fysiske arbejdsmiljø, idet forskellige typer arbejde stiller forskellige krav til det fysiske arbejdsmiljø.
Undgå smerter, ubehag og sygdom med et godt fysisk arbejdsmiljø
Et godt arbejdsmiljø – fysisk såvel som psykisk – er altafgørende for, at du kan holde til at gå på arbejde både nu og på sigt.
Ved at gøre en aktiv indsats for at skabe et godt fysisk arbejdsmiljø, minimeres risikoen for sygdom, nedslidning samt muskel- og ledsmerter. Et ”godt fysisk arbejdsmiljø” er imidlertid et vidt begreb, der i høj grad afhænger af typen af arbejde, der udføres.
Det er i sidste ende din arbejdsgivers ansvar, at det er både sundt og sikkert for dig at udføre dit arbejde. Som ansat har du imidlertid et medansvar, når det kommer til at sikre et godt arbejdsmiljø. I større virksomheder betyder dét, at du kan kontakte en arbejdsmiljørepræsentant med bekymringer, spørgsmål eller forslag. I mindre virksomheder samarbejder alle ansatte, ledere og arbejdsgivere om arbejdsmiljøarbejdet.
FAQ
Hvad er ergonomisk arbejdsmiljø?
Ergonomi handler om at tilpasse arbejdsredskaber og -forhold hensigtsmæssigt til mennesket. Det vil kort og godt sige, at de fysiske rammer skal tilpasses kroppens fysik og fysiologi. At skabe et ”ergonomisk arbejdsmiljø” drejer sig således ikke blot om indstillingen af kontormøbler, men om fra ende til anden at skabe fysiske rammer, der er tilpasset mennesket.
Hvad er hårdt fysisk arbejde?
Hårdt fysisk arbejde er eksempelvis arbejde, hvor du løfter, slæber eller bærer meget. Det kan imidlertid også ”blot” være arbejde, hvor du går og står meget. Hårdt fysisk arbejde findes i mange forskellige brancher såsom bygge- og anlægsbranchen samt inden for produktion.
Hvad er fysisk arbejdsmiljø?
Det fysiske arbejdsmiljø er de fysiske rammer på din arbejdsplads. Man kan sige, at det er alt dét, du kan sanse. Fysisk arbejdsmiljø handler således både om indretning, belysning, temperaturer, lugte, støj, mængden af sollys, eventuel brug af kemikalier og flere andre ting.
